Aktivitetsplads under metroen ved DR Byen?

Lige før årets budgetforhandlinger for alvor gik i gang, mødtes vi med en håndfuld politikere fra Borgerrepræsentationen om vores ønske om at få etableret en aktivitetsplads under metrohøjbanen ved DR Byen.

De frivillige præsenterede projektet "Under Sporet", som er udviklet af skolebestyrelsen og forældre fra lokalområdet i samarbejde med DGI Storkøbenhavn. Der er stor lokal opbakning til projektet, og området er i dag allerede benyttet af børn og forældre til leg og boldspil, men fremstår kedeligt og øde. Vi håber, at politikerne vil overveje det, når de sidder ved bordet til budgetforhandlingerne i disse dage.

Og vi fortsætter med at bakke op herfra  i øjeblikket er vi i samarbejde med de frivillige ved at designe en plan for midlertidige aktiviteter, der nemt kan sættes op, så børnene får nogle bedre rammer for brug af området, der i dag er lidt usikkert pga. nærliggende vej og rundkørsel.

Kender du til området, og har du nogle idéer til, hvilke aktiviteter/faciliteter, der ville passe godt ind? 

Så ræk endelig ud til os på vj0t@kk.dk.

Projektet er en del af vores Bydelsplansvision 'MetroParken', som du kan læse mere om her

Du kan læse mere om projekt Under Sporet i bilag, hvor du finder projektbeskrivelse og seneste budgetnotat.

Forslaget til placeringen af aktiviteterne.