Spørgsmål og svar om et stofindtagelsesrum på Sundholm

Sundholm er samlingspunkt for mange forskellige mennesker. En stor del af dem er socialt udsatte, hvoraf mange er hjemløse, personer med en psykisk lidelse, stofbrugere eller alkoholikere.

De manglende faciliteter til stofindtagelse for stofbrugerne i området øger risikoen for overdosis eller infektioner. Det har haft fatale konsekvenser for flere personer. Og det skaber utrygge forhold for alle, når der findes sprøjter i nærområdet.

Alligevel er der mange argumenter imod et stofindtagelsesrum på Sundholm, som lokaludvalget ellers mener kan være en del af løsningen på de lokale udfordringer. Men argumenterne viser sig ofte at bygge på misforståelser og fejlagtige informationer.

Derfor har lokaludvalget udarbejdet en FAQ (Frequently Asked Questions eller Ofte stillede spørgsmål). Her har vi samlet nogle af de bekymringer og spørgsmål, vi ofte møder – og kommer med svar, der baserer sig på forskning, ekspertviden og praktikererfaring (se liste over videnspersoner nederst i artiklen).

Ofte Stillede Spørgsmål:

 

1.       Øges kriminaliteten ved etablering af stofrum?

Erfaringer fra udlandet viser, at der er ikke noget, der tyder på, at kriminaliteten øges, hvis man laver et stofrum.

Naboer til stofindtagelsesrum oplever, at der er mindre stofindtagelse i det offentlige rum, når der er et stofrum.

2.     Bidrager et stofindtagelsesrum til en stigning af stofbrugere?

Der er ikke noget der tyder på stigning i antallet af stofbrugere, ved etablering af stofrum. Tværtimod: Erfaring/forskning viser, at det, at folk kommer ind i stofrum, ofte hjælper dem ud af deres stofbrug.

3.     Hvordan er stofscenen på Sundholm?

I et budgetnotat om Etablering af fixerum på Sundholm, har Socialforvaltningen vurderet, at der er ca. 100 aktive injektionsbrugere i og omkring Sundholm. Til sammenligning er der mellem 500 og 1000 daglige stofindtag på Vesterbro i H17 og på Skyen.

Stofbrugere anvender toiletter i herberget og natcafeen til at indtage stoffer.

Det er almindeligt med overdoser. Brugerne er bange for, hvad der vil ske, hvis uheldet er ude, og de kommer til at tage overdoser alene på værelset.

Kvinder oplever trusler om vold.

Mange brugere kæmper også med ensomhed, følelsen af ikke at være til gavn, ikke at bidrage med noget meningsfuldt til verden.

4.     Hvorfor skal vi have et stofindtagelsesrum på Sundholm?

Som det er nu, indtages der stoffer rundt omkring i hele området. Det kan have fatale konsekvenser for stofbrugerne og er en risiko for alle, der færdes på Sundholm.

Det hele er her allerede: sundhedspersonale, værested, gode muligheder for at koble frivillige på gennem Frivilligcenter Amager og Foreningshuset Sundholm. Frivillige kan hjælpe til nye netværk og det er vigtigt, hvis man først er kommet ud af sit misbrug.

For at løfte opgaven forsvarligt, skal der indgå følgende ressourcer, hvoraf mange allerede er i området:

 Politiindsats

 Medarbejdere til de eksisterende tilbud

 Medarbejdere til rengøring af udendørsarealer

 Opsøgende medarbejdere

 Et værested i tilknytning til stofindtagelsesrummet

 Opgradering af personale og relevante frivillige ift. Over-Dosis-overvågning

 Socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats og brobygning sammen med stofindtagelsesrum

 Forbedring af det fysiske område omkring Natcaféen, herunder fjerne mørke hjørner

 Indsatser der beskytter af de udsatte kvinder

5.     Vil Sundholm opleve de samme problemer vi hører fra Vesterbro og problemerne i og omkring H17?

Sundholm er et mindre stofmiljø – mindre end Vesterbro. Der er ca. 100 aktive injektionsbrugere i og omkring Sundholm. Til sammenligning er der mellem 500 og 1000 daglige stofindtage på Vesterbro i H17 og på Skyen.

De stofindtagelsesrum, der er lavet udenfor København (Odense, Vejle, Århus) er tilbud i en varmestue/et værested, hvor der er andre tilbud til socialt udsatte. Her er der både stofbrugere brugere, der ikke benytte rummet.  Det gør det mindre stigmatiserende og alle ses som meget andet end stofbrugere.

Stederne er drevet af Kirkens Korshær og er kommet i stand og tilrettelagt i tæt dialog med kommunerne, der både finansierer drift af stofindtagelsen og giver driftsstøtte til værestedet.

Det er ikke afgjort om et stofindtagelsesrum skal være i kommunal eller privat regi, men socialudvalget lavede et udbud med ønske om at få bud på stofindtagelsesrum på Sundholm, drevet af private.

6.     Hvad betød etablering af stofrum i Odense?

Svar fra Heinz Wolf, chefkonsulent og leder af Stofrum i Odense:

“Der var massive sundhedsproblemer i stofbrugergruppen, som vi gennem stofrummet fik en chance for at hjælpe dem med. Sundhedspersonalet gav dem råd og vejledning med gode vaner, som at rydde op efter sig selv, vaske hænder og spritte af. Vi ønskede værdige forhold for stofbrugerne og for offentligheden

I Odense dannede vi et lokalt netværk af erhvervsliv, naboer, ejerforeninger, politi, behandlingscenter. Alle mødes en gang om måneden og taler om problemer og hvordan de kan løses. Det gjorde, at vi blev bedre til at tale sammen. I dag mødes vi hver halve år. Netværket har givet viden og oplysning til naboer og det har givet meget bedre dialog. Og så giver det meget mindre stigmatisering. Vi skal undgå, at naboer og stofbrugere møder hinanden i situationer med stofindtag.

På Sundholm er der allerede etableret et godt samarbejde mellem alle aktører gennem Samarbejdsforum Sundholm.

Kirkens korshærs tilbud om stofrum på Sundholm kan ikke sammenlignes med H17 på Vesterbro. Det er meget mere stille miljøer her på Sundholm.

Vi kan anbefale at gøre det på vores måde – det er en del af løsningen på problemet, med det kan ikke stå alene: Til stofrummet i Odense er der også tilbud om tøj, sundhedsrum, varmestuer, opsøgende medarbejdere”.