Høringssvar vedr. lokalplan Bella Center Nord

I vores svar lægger vi vægt på vores bekymringer for de uløste trafikale problemer på Vejlands Allé, som allerede er en stærkt belastet trafikåre. Læs hele hørinsgssvaret her.
Lokalplansafgrænsningen Bella Kvarter Nord.

Høringssvar vedr. lokalplan Bella Center Nord

Lokaludvalget er bekymret for de uløste trafikale problemer på Vejlands Allé, som allerede er en stærkt belastet trafikåre. Med de kommende beboere i Fælledby vil presset på vejen stige markant, men der er endnu ingen konkret løsning.

Manglen på sikre skoleveje for de mange børn i området er særligt kritisk, ligesom den øgede trafikstøj og luftforurening kan forringe livskvaliteten for både nuværende og kommende beboere.

Lokaludvalget påpeger, at den nye lokalplan bør sikre lavere hastigheder, bedre overgangsmuligheder og en helhedsorienteret trafikplan for området.

På borgermødet den 15. januar 2025 blev der efterspurgt løsninger, men kommunen henviste til det igangværende analysearbejde vedr. Trafikplan Amager uden klare svar.

Derfor opfordrer lokaludvalget til, at kommunen tager de trafikale udfordringer alvorligt og integrerer løsninger, der gavner både nuværende og kommende beboere i og omkring Bella Center Nord og Fælledby.

Hent hele vores høringssvar herunder.