Handelsstrøg i Ørestad Syd
Borgerne i Ørestad mangler byliv i øjenhøjde ved klynger af mindre butikker. Det skrev vi allerede i vores høringssvar til kommuneplantillæg for Butiksstørrelser for detailhandel fra 2017. Men erfaringerne fra andre dele af Amager Vest, f.eks. Islands Brygge og Ørestad City viser, at de mindre lokalt forankrede butikker ikke kommer af sig selv.
Men hvor den tidligere lokalplan 398-2 beskrev, at alléen skulle blive bydelens handelsstrøg, hvor minimum 75 procent af facadelængden langs den nordlige side skal bruges til aktiv funktion, viser de nyeste tegninger, at stueetagen på Asger Jorns Allé udlægges til fælleslokaler for bygningernes beboere.
Derfor støtter vi Beboernetværk i Ørestad Syd, der arbejder for at Ørestad Syd får et aktivt lokalt erhvervsliv i gadeplan.
Læs hele vores Støttebrev, som vi har sendt til Teknik- og Miljøudvalget herunder