Møde om cykelstier og p-pladser på Brydes Allé
Kom til orienteringsmøde om vejrenovering, cykelstier og parkeringspladser på Brydes Allé
Tid: Onsdag d.15. december kl.17-18.30
Sted: Foreningshuset, Sundholmsvej 8
Du kan også deltage digitalt ved at klikke her, gerne 5 minutter inden mødet starter.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Københavns Kommune er i gang med at planlægge et cykelstiprojekt på Brydes Allé. Der skal laves flere cykelbaner, flere bump og træer, og parkeringen bliver omlagt. Det sker alt sammen for at gøre det nemmere og mere trygt at cykle og gå på Brydes Allé.
Teknik- og Miljøforvaltningen og deres rådgiver fra COWI er nu klar med de første tegninger af, hvordan vejen bliver udformet. Kom og se tegningerne og hør hvilke overvejelser, der ligger bag.
I sommeren 2021 gennemførte Amager Vest Lokaludvalg og Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune en inddragelse af borgerne. Formålet var at indsamle viden og tips til, hvordan borgerne bruger Brydes Allé. Kom og hør, hvad borgerne meldte ind og hvordan det er blevet brugt i projektet.
Muligheden for parkering er presset på Brydes Allé. Derfor afsatte Københavns Kommune midler til at indføre parkeringsrestriktioner på Brydes Allé. Kom og hør om budgetaftalen for Brydes Allé og den videre proces for bedre parkeringsforhold.
Program
16.45-17.00: Gløgg og æbleskiver til alle
17.00-17.15: Velkomst ved Mark Gray, Amager Vest Lokaludvalg
Status og tidsplan for vejprojektet Brydes Allé, v. Mikkel Bækgaard, TMF
17.15-18.00: Oplæg om vejprojektet v. Jan Føns Jørgensen, COWI
Se tegninger over den ny Brydes Allé
Hør om borgernes input og hvordan de er blevet anvendt i projektet
18.00-18.30: Status på Københavns Kommunes planer for parkeringsregulering af Brydes Allé v. Mark Gray Amager Vest Lokaludvalg
Hør om budgetaftalen og den videre proces for inddragelse
18.30: Tak for i aften
Kontakt
Sundholm 8
Sundholmsvej 8