Ungeseminar Ørestad 2025

Deltag i Ungeseminar Ørestad 2025, hvor vi i samarbejde danner et netværk og taler om, hvordan vi i højere grad imødekommer de unges behov i Ørestad.

Ørestad udvikler sig i fuld fart, og det bringer både spændende muligheder og udfordringer – også for byens unge. Vi vil gerne have, at de bliver en del af de gode fællesskaber, der gør Ørestad til et fedt sted at være. For at det kan ske, er det vigtigt med et stærkt samarbejde mellem foreninger, frivillige, forvaltninger og myndigheder.
 

Vi inviterer derfor alle interesserede med til Ungeseminar Ørestad 2025, der fx:

  • Arbejder med unge 13-18-årige eller inden for Børn- og Ungeområdet
  • Møder de unge i din hverdag
  • Er en del af erhvervs- idræts- eller kulturlivet i Ørestad
  • Eller måske bare interesserer dig for at gøre Ørestad et bedre sted for de unge

 

TID: Tirsdag d. 29. april kl. 13-15
STED: Ørestad Skole, Dramasalen.

TILMELDING SKAL SKE PÅ: VJ0T@kk.dk

ANGIV:
1. Navn
2. Forening/organisation
3. Evt. interesseområde

 

Her vil vi i samarbejde danne et netværk og tale om, hvordan vi i højere grad imødekommer de unges behov i Ørestad. 
I sidste halvdel af seminaret får vi besøg af elever fra Ørestad Skole, der vil indgå i dialogen og svare på spørgsmål.

 

Vi foreslår forskellige temaområder, som vi drøfter i grupper:

1. Erhverv og unge i job
De unges muligheder for at finde lokale fritidsjobs og praktikpladser.

2. Mødesteder
Sociale ”hænge ud”-steder for unge med friere rammer end de klassiske forenings- og klubbaserede.

3. Kunst målrettet unge
Målrette bydelens kunst- og kulturtilbud til unge.

4. Uorganiseret idræt og bevægelse
Den uorganiserede bevægelse, unge dyrker ved fx dans på TiKToK, skater, står på rulleskøjter, laver parkour m.m.

5. Den organiserede idræt
Fastholdelse af unge, der ofte stopper ved 13-årsalderen. Eller sørge for, at de får en god oplevelse, mens de er her?

 

Det endelige program kommer snarest.

 

Dette seminar er en opsamling på seminaret ”Ørestads Ungefællesskaber”, som blev afholdt i maj 2023. Det var et fremragende seminar, hvor der blev dannet et grundlag for et netværk i Ørestad, som Amager Vest Lokaludvalg nu ønsker at føre videre.

 

Ungeseminar Ørestad 2025 er skabt i samarbejde med Ørestad Skole og Kultur- og Fritidsforvaltningen.