Tak for et lærerigt borgermøde om motorvejsoverdækning

Tak for et spændende og lærerigt borgermøde om overdækning af Øresundsmotorvejen. Vi tager de gode input med videre i vores arbejde.
Billede
Borgermøde om overdækning af Øresundsmotorvejen
Fotograf
Kenneth Dollerup

Tak for et spændende og lærerigt borgermøde! Der var mange gode spørgsmål, og det var specielt interessant at få borgernes input til de fagfolk, der til dagligt arbejder med at forstå, hvordan vi muligvis kan løse de problemstillinger, som motorvejen skaber.

To ting vi hørte:

1) folk er ikke særligt bekymrede for, hvad der kommer ovenpå overdækningen. De kan godt acceptere byggeri, bare de slipper for støjen.

2) folk er meget interesseret i, hvordan man kan få sådan et stort byggeri til at bidrage positivt til biodiversiteten i byen.

Vi vil nu gennemgå vores noter og det indsamlede materiale fra workshoppen og udarbejde en opsamling. Følg med her på siden og på vores andre kanaler, hvor vi snart vil sende et referat ud.



Det er derefter planen at videreformidle budskabet til politikere og interessenter, så det er tydeligt, hvad borgerne har af holdninger og ønsker, når henholdsvis mulighedsstudiet og foranalysen ligger klar.

Billede
Borgermøde om overdækning af Øresundsmotorvejen
Borgermøde om overdækning af Øresundsmotorvejen den 23. februar på Ørestad Gymnasium.
Fotograf
Kenneth Dollerup