Tak for et godt Ungeseminar 2026: Islands Brygge og Amagerbro.

På Ungeseminaret mødtes lokaludvalget, skoleledelser, unge elever og en lang række ungeaktører til dialog om, hvordan vi bedre kan samarbejde i kvarteret for at imødekomme de unge 13-18-åriges behov og inddrage dem i hverdagen.

Seminaret var inddelt i fire overordnede temaer, og der kom en masse gode pointer og aftaler på bordet. Læs opsummering af de fire temaer længere nede.

Seminaret resulterede også i et nyt netværk blandt deltagerne i området, som i fremtiden kan samarbejde med hinanden og lokaludvalget. 

Lokaludvalget har tidligere i 2025 afholdt et lignende seminar i Ørestad, som også gik rigtig godt, og planerne på længere sigt er at afholde flere arrangementer for de andre kvarterer i vores bydel. Det skulle gerne resultere i et samlet seminar for hele Amager Vest og et netværk der kan bruge hinanden på tværs af bydelen, når der skal arbejdes for en bedre hverdag og bydel for de unge.

Herunder kan du læse en opsummering:
 

A. Fastholdelse af unge i fritidsaktiviteter

Hvorfor stopper unge med fritidsaktiviteter?

• Når unge fylder omkring 15 år, oplever de, at mange fritidsaktiviteter bliver mere konkurrenceprægede og fokuserede på elite og seriøs træning. Det gør det svært for dem, der primært deltager for hyggens og fællesskabets skyld, at fortsætte.
• Det kan være svært at finde tid til fritidsaktiviteter ved siden af lektier og fritidsjob.
• Når vennerne stopper til en aktivitet, kan det føre til, at man også selv stopper.
• I 8. og 9. klasse kan det være svært at begynde til en ny fritidsaktivitet, fordi niveauet allerede er højt. Det gælder eksempelvis håndbold.

Hvad kan fastholde og motivere de unge?

• Fællesskabet og relationen til voksne, der fungerer som gode rollemodeller, har stor betydning. Gode ressourcer hjemmefra spiller også en rolle.
• Foreninger, der er gode til at fastholde unge, tilbyder fleksible rammer for deltagelse. Det kan eksempelvis være muligt at skrue ned for aktivitetsniveauet i en eksamensperiode frem for at være forpligtet til at deltage tre gange om ugen.
• Fleksible aktiviteter, der tilpasses de unges behov, og aktiviteter, som de unge selv er med til at styre, kan styrke motivationen.

Forslag til tiltag

• Forbedre kontingentstøtteordningerne i Københavns Kommune, så flere unge får mulighed for at deltage i forskellige typer fritidsaktiviteter, også ud over de klassiske tilbud.
• Give unge mulighed for at få frivillige opgaver gennem foreningerne, som kan fungere som et fritidsjob.

B. Skolen som mødested efter skoletid

Der blev foreslået følgende muligheder:

• Et cafémiljø med madklub og madkundskab.
• Brug af musiklokaler og øvelokaler til at spille og lave musik.
• Aktiviteter i skolens haller.
• Filmvisninger i skolens auditorium efter skoletid.
• Mulighed for kreative værksteder.

Rammer og ansvar

• Der skal være klare rammer for, hvem der har ansvaret for aktiviteterne, herunder hvilken voksen der er ansvarlig.
• De unge ved bordet var ikke klar over, at skolens faciliteter kunne bruges til aktiviteter efter skoletid. Derfor er der behov for at komme ud i klasserne og gøre mulighederne mere synlige.
• De unge ved bordet gav udtryk for, at de meget gerne vil opholde sig på skolen efter skoletid.

Aftaler og videre samarbejde

• Der er indgået en aftale om at koordinere brugen af skolens musiklokaler, køkken og hal til aktiviteter for unge efter skoletid mellem Ungeværk og skolen.

• Klubberne og skolerne vil arbejde på at indgå flere aftaler om brug af skolernes faciliteter.

   

C. Bedre inddragelse af unge i hverdagen

Udfordringer med inddragelse

• De unge oplever, at voksne ofte spørger om deres mening og forsøger at inddrage dem i hverdagen, men at der ikke nødvendigvis sker noget efterfølgende.
• Inddragelse af unge i hverdagen fungerer nogenlunde, men der er plads til forbedringer. De voksne skal give de unge så meget mandat som muligt.
• På det semipolitiske niveau kan det være sværere at skabe gode rammer for inddragelse.
• De unge oplever, at de for tidligt bliver presset/opfordret til at lave noget relevant ”voksen-agtigt” i stedet for at lege eller gå til aktiviteter
• Der er behov for også at nå de unge, der normalt ikke deltager i denne type arrangementer eller fællesskaber.
• Inddragelse i mindre grupper kan være mere hensigtsmæssig end i store forsamlinger.

Hvordan kan inddragelsen forbedres?

• Der skal sættes klare rammer for inddragelsen, så de unge ved, hvad de bliver inddraget i, og hvad de har mulighed for at påvirke.
• Der bør gerne afsættes økonomiske midler til inddragelsen.
• Ungeaktørerne skal være bedre til at synliggøre, hvor de unge faktisk har mulighed for at få indflydelse. Det gælder også områder, hvor de unge ikke selv er klar over, at de kan få indflydelse.
• De voksne skal engagere sig mere i de unge og vise dem større tillid.
• De voksne skal blive bedre til at gribe de unges idéer og guide dem videre

Fritidsaktiviteter og muligheder for job

• Der skal tages hensyn til de unge, som primært ønsker at deltage i fritidsaktiviteter for hyggens skyld, uden fokus på konkurrence eller pres om at få et job.
• Unge, der allerede deltager i en fritidsaktivitet, kan tilbydes et job i tilknytning til aktiviteten.

D. Samarbejde mellem ungeaktører og erhvervslivet

Muligheder for at give unge erfaring med arbejdslivet

• Praktik, virksomhedsforløb og mentorforløb kan være muligheder for at introducere unge til arbejdslivet.
• Unge kan lære om socialt ansvar i forskellige sammenhænge. Det gælder både i skolen, klubben og på en arbejdsplads, hvor de skal lære at indgå i fællesskaber og samarbejde med andre.
• Der er forskel på at komme ud på en stor arbejdsplads og en mindre lokal virksomhed. Mindre virksomheder kan tilbyde mere praktiske og direkte erfaringer. Begge dele kan indgå i samarbejder om tilbud til unge.

Lokalt samarbejde og netværk

• Den lokale kontakt mellem virksomheder og unge skal udnyttes bedre.
• Jo mere aktørerne samarbejder og skaber netværk, desto mere synlige bliver mulighederne for de unge.
• Lokale virksomheder kan arbejde på at styrke deres tilstedeværelse på sociale medier som en del af indsatsen for at skabe lokalt samarbejde.
• Der er potentiale i at etablere netværk mellem foreningslivet og erhvervslivet, som kan understøtte unges muligheder for at få både frivillige og lønnede opgaver.

Foreningslivet som indgang til job

• Foreninger kan søge fondsmidler til at ansætte unge i eksempelvis stillinger som hjælpetrænere.
• Foreningslivet kan tilbyde nogle af de samme muligheder som erhvervslivet, herunder job, løn og erfaring med at stå på egne ben.
• Den traditionelle frivillighed er vigende, og derfor kan det være nødvendigt at aflønne nogle af de opgaver, der tidligere blev løst frivilligt. Her kan unge være en relevant målgruppe.