Stor kunstmesse på Fabrikken
I 2012 udstilles kunst, der skabes undervejs på selve messen. Publikum vil derfor kunne opleve og se værkernes tilblivelse. På messen deltager mellem 25-30 udstillingsrum, primært fra Norden. Alt_Cph har i år skruet op for ambitionerne med flere festivaldage og målsætningen om flest besøgende til dato. For første gang vil publikum få udleveret et ”festivalarmbånd”, når de køber entré til messen, hvorefter de kan besøge messen så ofte, de har lyst.
Fabrikken samarbejder med områdets skoler til dele af kunstmessen.
FABRIKKEN for Kunst og Design huser over 50 lejemål for professionelle billedkunstnere, designere og beslægtede faggrupper, og er samtidig engageret i en bred vifte af lokale og internationale samarbejder, nytænkende udstillingsvirksomhed og formidling af stedets aktiviteter til offentligheden.