Sikre cykelløsninger i Amager Vest
Billedet er fra en cykeltour i Amager Vest sidste forår med borgmester for Teknik- og Miljøforvaltningen Ninna Hedeager Olsen
Lokaludvalget har været i dialog med teknik og miljøforvaltningen om de udfordringer som cyklisterne møder på Amager. Det gælder både manglende parkeringsmuligheder, trafiksikkerhed eller muligheden for at skabe smarte forbindelser på tværs.
Mødet var et godt eksempel på forvaltningens konstruktive og tidlig inddragelse af en gruppe borgere – her lokaludvalgsmedlemmer – med specifik og stednær viden om bydelen, og og hvis hjerter banker for et velfungerende lokalområde.
5 udfordringer
Lokaludvalget valgte at pege på 5 udfordringer, som lokaludvalget synes er de vigtigste at få løst og prioriteret i anlægsrammen og budgettet. De 5 udfordringer er:
- Amager Boulevard ved Langebro. Det bør gøres muligt for cyklister at køre fra ved Langebro over Amager Boulevard mod cykelbutikken, og herefter forsætte ud af Amager Boulevard mod f.eks. Amagerbrogade.
- Vejlands Allé. Etablering af cykelsti mellem Amagerbrogade og Englandsvej.
- Ørestad Boulevard/Wiedekampsgade og grønrute/Myggenæsgade /Svend Aukens Plads. Forbedring af forholdene for cykler (med forbehold for, om der allerede er en løsning på vej som en del af anlægget til Lille Langebro).
- Ørestad Syd (Hannemanns Allé). Der skal ske en generel forbedring af cykelforholdene i Ørestad – blandt andet som en del af lokaludvalgets arbejde med Sikker Skolevej
- Axel Heides Gade/Artillerivej. Der skal findes en løsning på det trafikkaos, der opstår ved krydsningen af Artillerivej.