Sammenlægning af lokaludvalgene og miljøpunkterne
1. SPØRGSMÅL OM FONDENE
Hvad skal der ske med fondene?
Københavns Kommune stopper med at yde driftsstøtte til fondene. Støtten ophører senest den 1. juli 2011. Fondene skal selv træffe beslutning om de skal opløses, eller om de ønsker at fortsætte.
Hvad skal der ske med fondenes aktiviteter?
Driftsstøtten fra Københavns Kommune ophører senest den 1. juli 2011. Fremtiden for fondenes aktiviteter skal derfor afklares. Der er tre muligheder: 1) Fondene overdrager så vidt det er muligt samtlige aktiviteter til Lokaludvalgene, 2) Fondene overdrager delvist deres aktiviteter til Lokaludvalgene eller 3) Fondene fortsætter deres arbejde uden driftsstøtte fra Københavns Kommune.
Hvad skal der ske med bestyrelsesmedlemmerne i fondene?
De gode kræfter, som har lagt mange timer i frivilligt bestyrelsesarbejde, vil så vidt det er muligt, blive inddraget i sammenlægningsprocessen (jf. forslag til procesplan for sammenlægningen).
Hvad skal der ske med de bestyrelsesmedlemmer i fondene, der er valgt ind i lokaludvalgene, som repræsentanter for fondene?
Såfremt fondene beslutter at ophøre deres virke, må de pågældende bestyrelsesmedlemmer udtræde af lokaludvalgene. Dette følger af regulativ for lokaludvalg, § 5, stk. 3. Hvis fondene fortsat eksisterer, kan bestyrelsesmedlemmerne fortsat være medlemmer i lokaludvalgene.
Må/kan lokaludvalgene fortsat søge ekstern finansiering til lokale projekter? Hvis ikke vil det lokale miljøarbejde mindskes, såfremt man ikke bibeholder fondene bag miljøpunkterne.
Lokaludvalgene bør også fremover støtte lokale miljøprojekter fra deres puljemidler, ligesom det er tilfældet i dag. Derudover er lokaludvalgenes muligheder for at søge ekstern finansiering fra fonde og lignende, de samme som for Københavns Kommune og miljøpunkterne i øvrigt. Lokaludvalgene vil således kunne modtage gaver, såvel som økonomisk støtte fra fonde og privatpersoner. De vil ligeledes kunne indgå i partnerskaber med private og offentlige samarbejdsparter om fælles projekter og aktiviteter. Og endelig vil lokaludvalgene kunne søge om støtte fra statslige og internationale institutioner og puljer, herunder EU-midler.
Er der mulighed for at opretholde fondene i forbindelse med sammenlægningen med lokaludvalgene?
Det er med budgetaftalen for 2011 besluttet, at den kommunalt støttede andel af det lokale miljøarbejde fremover skal være en del af lokaludvalgene. Det er juridisk muligt at fastholde en fondskonstruktion for det lokale miljøarbejde, men de administrative omkostninger skal nøje overvejes. Der skal være vandtætte skodder mellem det private fondsarbejde og det kommunale lokaludvalgsarbejde. Det betyder fx at ansatte i lokaludvalget ikke kan udføre adminsitrativt arbejde for fonden – det skal udføres af en ansat i fonden. Der er fortsat mulighed for at etablere samarbejder mellem lokaludvalgene og andre aktører, fx fondene, hvis fondene beslutter at fortsætte arbejdet uden kommunalt tilskud.
2. DET LOKALE MILJØARBEJDE FREMOVER
Hvordan sikres det, at der fortsat i regi af lokaludvalgene, vil blive afsat midler til lokale miljøaktiviteter? Der frygtes for en udvanding af aktiviteterne, når disse skal ”konkurrere” om puljemidler med lokaludvalgenes øvrige aktiviteter.
Lokaludvalgene udgør allerede i dag en væsentlig andel af miljøpunkternes eksterne finansiering (ca. 20 % i 2009). Med sammenlægningen vil lokaludvalgene fremover systematisk anvende en del af deres midler til at iværksætte og støtte lokale miljøprojekter. Med sammenlægningen er det således tværtimod forligsparternes ønske, at styrke såvel det lokale miljøarbejde som udviklingen af det lokale nærdemokrati. Sammenlægningen vil betyde, at det lokale miljøarbejde fremover vil få øget politisk bevågenhed. Lokaludvalgenes forpligtigelse til at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde, vil indgå som en afgrænset opgave i ”Kommissorium for Lokaludvalg”. I kommissoriet skal det præciseres hvilken lokal miljøopgave der konkret skal løses. Det skal afklares, hvorvidt det i Kommissoriet skal indgå en forpligtigelse for lokaludvalgene om at arbejde med fælles miljøtemaer på tværs af bydelene, hvordan aktiviteterne skal tilbagerapporteres til kommunens stående udvalg og om der skal/kan ske en øremærkning af puljemidlerne til det lokale miljøarbejde.
Henvender borgerne sig til lokaludvalgssekretariaterne med et miljøproblem, fx hvis el-regningen er overraskende høj?
Det er hensigten, at lokaludvalgene skal være den lokale indgang til det lokale miljøarbejde i de enkelte bydele. Det hører med til den kommende afklaring af sammenlægningen, at finde ud af, hvordan lokaludvalgene fremover skal håndtere de forskellige opgavetyper på miljøområdet.
Hvordan sikres det, at miljømedarbejderne bruger tid på miljøprojekter og ikke andet lokaludvalgsarbejde i en ny struktur?
Det vil i Kommissorium for Lokaludvalg blive klart fastlagt, hvilke opgave lokaludvalgene og deres sekretariater vil få i forhold til at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde. Der skal i hvert lokaludvalgssekretariat være en eller flere medarbejdere, som besidder de nødvendige miljøfaglige kompetencer til at understøtte lokaludvalgenes lokale miljøopgaver.
Hvordan vil Københavns Kommune sikre det lokale miljøarbejde i alle tolv bydele, når der i dag kun findes 8 miljøpunkter?
I dag dækker to af miljøpunkterne hver to bydele (Miljøpunkt Bispebjerg/Brønshøj-Husum og Miljøpunkt Amager). Som udgangspunkt skal der udarbejdes en model, der sikrer at der er miljøkompetencer til stede i hvert lokaludvalgssekretariat og at samtlige lokaludvalg får til opgave at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde inden for hver deres bydel/område.
Er der behov for at gennemføre ændring i den kommunale styrelsesvedtægt, ved at den lokale miljøopgave overgår fra Teknik- og miljøudvalget til Økonomiudvalget (fordeling af ressortområder)?
Det vil ikke være nødvendigt at ændre i den kommunale styrelsesvedtægt, således at den lokale miljøopgave fremover kan blive varetaget af lokaludvalgene, der hører under Økonomiudvalgets ressortområde.
3. PERSONALESPØRGSMÅL
Hvad skal der ske med de ansatte i miljøpunkterne?
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et klart svar på dette spørgsmål. Det skyldes, at der for det første skal ske en afklaring af, hvorledes overdragelsen af opgaven til lokaludvalgene, kommer til at foregå. Det skal blandt andet afklares, om der bliver tale om at Københavns Kommune foretager en virksomhedsovertagelse eller ej. Dette afhænger også af, om fondene ønsker at fortsætte deres virke eller ej. Københavns Kommune arbejder på højtryk for at få en hurtig afklaring på de personalemæssige spørgsmål. Og medarbejderne i miljøpunkterne vil hurtigst muligt blive informeret, når der foreligger en afklaring.
4. SPØRGSMÅL TIL ØKONOMIEN
Hvordan skal effektiviseringerne realiseres? Er det realistisk at forvente en effektivisering svarende til 50% af driftsstøtten fra Københavns Kommune, når kun 20 % af driftsstøtten i dag finder anvendelse til administration og de resterende 80% anvendes til miljøprojekter?
Den driftsstøtte, der i dag ydes fra Københavns Kommune opgøres som administrative udgifter, uanset om de reelt anvendes til lønudgifter til administration eller projekter. Beregningsgrundlaget er foretaget på grundlag af miljøpunkternes indmeldte budgetter for 2010, der blev behandlet af Teknik- og Miljøudvalget den 9. december 2009. I indstillingen vurderes det, at miljøpunkterne i deres budgetter for 2010, udover faste udgifter som husleje og løn, har afsat midler til at opretholde et passende aktivitetsniveau i 2010. Budgetterne vurderes derfor, at udgøre et rimeligt beregningsgrundlag, da de tager udgangspunkt i et politisk bestemt serviceniveau.
Beregningsgrundlaget for effektiviseringspotentialet tager udgangspunkt i en mindre huslejeudgift for de miljøpunkter, der i dag ikke deler adresse med lokaludvalgene. Endvidere er det vurderingen, at ved en sammenlægning kan der spares 20 % af de udgifter, miljøpunkterne i dag anvender til kontorhold. Det gælder bl.a. udgifter til vedligeholdelse af inventar, telefon, internet, abonnementer, revision og lignende. Endelig er det vurderingen, at der kan opnås en besparelse på lønudgifter på 1,5 årsværk på en akademisk medarbejder. Besparelsen hentes ved, at der gennem sammenlægningen vil være overlap af opgaver og opgavefunktioner, der kan slås sammen, hvorved medarbejderressourcerne anvendes mere effektivt. Det gør sig gældende for både de administrative og kommunikative opgaver, såvel som for de projekter, der udføres på alle lokaludvalgenes områder.
Hvad med nye samarbejder med økonomisk indhold?
Miljøpunkterne skal være opmærksomme på, at der ikke kommer et driftstilskud fra Københavns Kommune efter den 1. juli 2011. For at kunne være økonomisk ansvarlig må bestyrelserne altså ikke indgå nye aftaler, hvor der indgår finansiering fra kommunale støttemidler, som ikke findes efter den 1. juli 2011.
5. KOORDINERING MED DET ØVRIGE MILJØARBEJDE
Hvordan sikres samarbejdsrelationerne til Teknik- og Miljøforvaltningen fremadrettet? Hvis disse ikke er fastlagt risikerer man, at fagligheden og formidlingen af kommunens politik på miljøområdet, lider skade.
Københavns Kommune er optaget af, at skabe styringsredskaber, der sikrer gode samarbejdsrelationer mellem Teknik- og miljøforvaltningen og lokaludvalgene fremadrettet. Hvordan de konkrete samarbejdsrelationer om miljøarbejdet skal foregå, skal afklares i den videre proces.
I evaluering af lokaludvalgene i København (2010) fremgår det, at lokaludvalgene i for høj grad er præget af bureaukrati, ineffektivitet, der ikke giver københavnerne den optimale indflydelse på deres by. Hvordan sikres det, at det lokale miljøarbejde fremadrettet, ikke bliver præget af bureaukrati og ineffektivitet?
Det er forligsparternes overbevisning, at lokaludvalgene, med en fokuseret indsats på det lokale miljøarbejde, vil blive endnu bedre til at inddrage borgerne i beslutningsprocesser omkring lokale miljøforhold fremover. Som opfølgning på evalueringen af lokaludvalgene arbejdes der videre med løsninger, der virker afbureaukratiserende og mere effektive. Sammenlægningen af lokaludvalg og miljøpunkter skal netop ses som et skridt i denne retning.
6. DET EKSISTERENDE MILJØARBEJDE
Hvad skal der ske med fx vindmølleadministrationen, som i 2009 betød indtægter for 1.075.575 mio. kr. til Indre By/Christianshavn?
Det skal afklares, hvad der skal ske med konkrete projekter/aktiviteter, der fortsætter efter 1. juli 2011. Dette afhænger også af om fondene ophører eller fortsætter deres virke. Som udgangspunkt er lokaludvalgene ikke forhindret i at indgå i projekter/aktiviteter, der genererer indtægter.
Hvad skal der ske med det eksisterende Miljøpunkt brand?
Det skal afklares i den videre proces.
7. KULTURFORSKELLE
Nogle miljøpunkter har specialiseret sig i bestemte områder, fx formidling til københavnere med anden etnisk baggrund end dansk, netværksopbygning for butikker, miljøformidling til børn mv. Denne specialisering kan komme i fare ved en eventuel opsplitning af miljøpunkterne på samtlige bydele. Har kommunen tænkt over, at det er to vidt forskellige organisatoriske enheder, som skal til at fungere som en enhed?
En af grundtankerne med at etablere et lokaludvalg i hver bydel (og i to bydele to lokaludvalg i bydelen) er netop at den lokale identitet og de lokale særlige ønsker og behov, skal kunne imødekommes. Dette gælder også for det lokale miljøarbejde fremover. Det skal være muligt for det enkelte lokaludvalg, at iværksætte egne miljøaktiviteter, der er målrettet den enkelte bydel/område. Det er hensigten, at sammenlægningen med lokaludvalgene skal ske på en sådan måde, at miljøpunkternes erfaring og viden om specifikke miljøspørgsmål, ikke går tabt. Det er forligsparternes ønske, at man ved at samle de kompetencer der hhv. findes i miljøpunkter og lokaludvalg, kan bidrage til at berige og styrke både det lokale miljøarbejde og lokaludvalgenes øvrige opgaver fremover.
Der er tale om to kulturer. Miljøpunkter har typisk brug for lagerplads til remedier. Lokaludvalgene har typisk ikke dette behov i samme udstrækning. Hvordan forventes det, at miljøpunkternes aktiviteter kan flyttes ind i Lokaludvalgssekretariaterne, uden at dette giver behov for at antallet af kvadratmetre (og dermed husleje) forøges?
Der er allerede i dag flere lokaludvalgssekretariater og miljøpunkter der deler samme adresse. For det enkelte lokaludvalgssekretariat og miljøpunkt, skal det naturligvis undersøges, om de nuværende lokaler, er tilstrækkelige til at huse forøgelsen af såvel medarbejdere, aktiviteter og remedier.