Ny lokalplan for Englandsvej Nord er udskudt

OPDATERING 04.05.23: Lokalplanen er nu vedtaget.

Vedtagelse af lokalplan Englandsvej Nord med kommuneplantillæg er blevet udskudt.
Billede
Lokalplan for Englandsvej Nord

OPDATERING 04.05.23: Lokalplanen er nu vedtaget. Det kan du læse meget mere om her.



Teknik- og Miljøudvalget har på deres møde den 27. marts besluttet at udskyde den endelige vedtagelse af lokalplan Englandsvej Nord med kommuneplantillæg.

Lokalplanen gælder for Englandsvej 21 og 25 til opførelse af nye private ungdomsboliger, i alt ca. 39 boliger. Torben Oxes Allé 2 er også i spil i forslaget, hvor der gøres plads til etablering af publikumsorienteret serviceerhverv på hjørnet af Englandsvej og Torben Oxes Allé.

Amager Vest Lokaludvalg ser positivt på udskydelsen, efter vi I vores seneste høringssvar har oplistet en række kritikpunkter, der er baseret på tæt dialog med borgere og grundejerforeningen Eberts Villaby. Her kan du læse et udsnit af vores høringssvar:

"Forslaget til lokalplan for byggeriet på Englandsvej 25 fungerer meget dårligt ift. det kvarter og den kontekst, det er placeret i. Eberts Villaby er præget af fint udsmykkede villaer med åbne grønne forhaver, der inviterer til naboskab. Det foreslåede byggeri på Englandsvej 25 gør det modsatte. Bygningen er for høj og for bred. Og det grønne friareal og kantzone er alt for lille ift. husene og haverne i Eberts Villaby. Af de grunde vil det foreslåede byggeri på Englandsvej 25 desværre skæmme et område, som er af stor kulturhistorisk værdi og til glæde for alle bydelens borgere."

Her kan du læse Teknik- og Miljøudvalgets behandling af lokalplanforslaget fra den 27. marts, hvor du også finder en uddybelse af Amager Vest Lokaludvalgs synspunkter.