Mange gode idéer til Ørestad Idrætspark

Tak for et vellykket borgermøde om Ørestad Idrætspark. Flere borgere og foreninger var mødt op for at komme med deres idéer. Dem vil vi glædeligt tage med videre i vores arbejde.
De deltagende borgere skrev idéer ned på post-its og placerede dem på et kort over Ørestad Idrætspark.
Fotograf
Jakob Korshøj

Vores borgermøde om den kommende Ørestad Idrætspark er nu overstået, og vi vil gerne takke alle de fremmødte for stort arrangement og alle jeres gode idéer.

Onsdag d. 23. november mødte en god håndfuld borgere samt repræsentanter fra lokale foreninger op for at komme med deres idéer til Ørestad Idrætspark, der skal bygges på Metroselskabets grund ved siden af Vestamager St. i Ørestad Syd. Ørestad Idrætspark er planlagt til at stå færdig i 2026, men lokalplansprocessen samt etableringen af 11-mandsbanen begynder allerede til næste år.

Der var også et talstærkt fremmøde fra Kultur- og Fritidsforvaltningen og Ørestad IF. Det skal I have tak for. Forvaltningen lagde ud med et oplæg om idrætsparken, hvorefter de deltagende på mødet kunne bevæge sig mellem fire borde, der hver havde sit eget tema. Her skrev deltagerne deres idéer ned blandt andet til udendørsfaciliteter og indretningen af klubhuset.

I bunden af artiklen kan du se en oplistning af alle idéerne samt billeder fra aftenen.

Vi ser frem til at bruge alle jeres gode idéer i vores videre arbejde med udvikling af Ørestad Idrætspark i samarbejde med forvaltningen og politikere. Endnu engang tak til de fremmødte borgere.

Masser af gode idéer

Herunder finder du en liste over de gode idéer fordelt på temaerne:

Bord 1:

Tema A: KLUBHUS – Det samhørige klubhus

- Hvordan skaber man et klubhus, der inviterer til fællesskab på tværs af aktiviteter?

Tema B: KLUBHUS – Omklædning

- Hvad er vigtigt i indretningen af klubhusets omklædning?

  • Klubhus i flere etager med elevator til alle etager
  • Tilskuerpladser på taget/tagterrasser
  • Tilgængelighed for alle borgere
  • Omklædning specielt til piger
  • Omklædning til drenge alene
  • Køkken med professionelt personale
  • Et dommeromklædningsrum til mænd og kvinder, der er stort nok
  • Aktivitetstag på klubhus
  • Særlig indgang til omklædning direkte fra udendørsareal
  • Aftørringsmulighed for sko
  • Bordfodbold
  • Playstation til børnene
  • Fitnessrum i kælder
  • Hyggehjørne hvor børnene kan spille spil og hænge ud
  • Pokalskab

 

Bord 2:

Tema A: OUTDOOR/STREET – De Små 0-6 år

Tema B: OUTDOOR/STREET – Skolebørn 7-15 år

  • Atletikbane rundt om 11-mandsbanen
  • Streethockey-bane fra parkeringsplads-projektet (der etableres en klub under Copenhagen Falcons)
  • Der skal tages højde for støjende aktiviteter og deres placering
  • Rulleskøjtebane
  • Løbehjulsbane
  • Socialt afslapningsområde
  • Forhindringsbane for 0-6 år lidt ligesom i naturcenteret
  • Atletikfaciliteter 6+ år; længdespring, mini løbebane, indendørshal til løbetræning
  • Styrkefaciliteter for 13-15 år
  • Løbebaner til intervaltræning
  • En stor trætrold til området
  • Legeplads 0-6 år
  • BMX-bane med fokus på de små og mellemstore 3-15 år
  • Højdespring 6+ år
  • Klatrevæg
  • Lege- og forhindringsbane for 0-6 år
  • Basketballbane for 7-15 år: ”Trækker de unge væk fra gaden og er nem at gå til for alle niveauer.”
  • Basketballbaner i forskellige højder på separate baner
  • Parkour-faciliteter i kombination med motorik. Fokus på børnevenlige ting uden at det bliver en legeplads

 

Bord 3:

Tema A: OUTDOOR/STREET – De unge voksne 15-18 år

Tema B: OUTDOOR/STREET – Voksne 18+ år

  • Få inspiration til basket fra det nye fede område i Tårnby
  • Basketballbaner i kvalitetsmaterialer + udstyr. Gerne med sparring fra ØIF Basket og Børnebasket København Ørestad.
  • Half court basket baner både til voksne og unge
  • Stort ønske om fuld basketballbane. ”Vi er et stærkt hold af 20-30 voksne, der mangler et godt udendørsområde at spille på.”
  • ”Basketball er samlende for mange af de internationale beboere i området både sportsligt og socialt.”
  • Styrketræningsanlæg i stil med det, der ligger ved Grøndals Multicenter
  • Streethockeybane, der flyttes fra P-street, når den midlertidige løsning afsluttes
  • Crossfit-område med udstyr i klubhus
  • Familieområde: Begrønning, legepladser og hyggeområder
  • Parkour-faciliteter: gerne overdækket/halvtag. Ikke fra legepladsfirma. Kontakt med miljøet. Evt. i kombi med skate, styrketræning, siddemøbler
  • Atletikbane evt. rundt om fodboldbane
  • Spydkast-arealer
  • Indendørshal til løbetræning
  • Kuglekast
  • ”Jeg synes, at det kunne være fedt med klatrefaciliteter i Ørestad. Det er noget, der er blevet meget populært de sidste par år, og der er alt for lidt faciliteret til det i København i forhold til, hvor mange mennesker vi er.”

 

Bord 4:

Tema A: OUTDOOR/STREET – Køn

- Generelle aktiviteter med udgangspunkt i køn

  • Følg op på forskning
  • Belysning til at skabe tryghed i de mørke timer
  • Opholdsplads for piger eksempelvis som de røde bænke-gynger på Den røde plads
  • Størrelser der passer både til drenge og piger
  • Både muligheder for booking og drop-in
  • Parkour
  • Dans
  • Yoga
  • Fuld basketballbane i høj kvalitet
  • Half court basket til børn
  • Fitness-redskaber
  • ”Vi ønsker et alternativ til Fælledparken på Østerbro, som mobiliserer mange grupper, både atletik, dans, yoga og generelt udendørstræning