Mal byen grøn – det grønne høringssvar til Kommuneplan2019
Lokaludvalget udarbejdede ’det grønne kort’, der på baggrund af 670 besvarelser kortlægger eksisterende eller manglende bynatur i Amager Vest.
Vi har spurgt eksperter i byliv, byudvikling og biodiversitet til råds om, hvorfor vi skal have mere bynatur og hvordan vi får det ind i byen.
Vi inviterede beboere til pop op parker på Kirkepladsen i Ørestad og Kigkurren på Bryggen, hvor vi ville gøre opmærksom på de positive effekter af bynatur og grønne frirum og samtidig kunne indsamle borgernes idéer til et grønnere København.
Vi har samarbejdet med lokale foreninger og organisationer, der også har interesse i en grønnere bydel.
Alle disse meninger, inputs, idéer og ønsker fra borgere og eksperter har vi samlet til dette grønne høringssvar til Kommuneplan 2019, et høringssvar der varetager både mennesker og miljø.