Lukning af kulturhuse og biblioteker er tab af livskvalitet
Artikel af Ib Ferdinandsen, medlem af Amager Vest Lokaludvalg
Bryggebo
Arkitekt MAA
By og Landskab
Denne artikel har været en del af grundlaget for Amager Vest Lokaludvalgs Høringssvar, men artiklens synspunkter afspejler forfatterens egne holdninger.
Det må mildt sagt være et udslag af politisk og økonomisk tunnelsyn på Københavns Rådhus
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune har fremlagt et katalog for ”effektiviseringer” til en høring frem til den 16. maj 2025.
Det handler for Kultur og Fritidsudvalget om nedskæringer som oplæg til budget 2026 for Københavns Kommune.
Der henvises til hensynet til et kommunalt udgiftsloft,- herunder ”at skære ned på husleje og driftsomkostninger i stedet for medarbejdere på byens biblioteker”. Det sker i vores år 2025, hvor der i november er kommunevalg, som kan få et ændret flertal, og uanset dette med fordel kan ændres i retning af at øge mulighederne for udgifter til kultur og fritid. Det sidste kan rent faktisk besluttes allerede i år.
En stillingtagen kunne derfor her og nu i stedet handle om fokus på ikke at forringe de nuværende bosatte københavneres livskvalitet og tilgængelighed til offentlige kulturtilbud.
Københavneres livskvalitet
Realdania er en filantropisk forening. Medlemmerne er en del af et fællesskab, der årligt uddeler økonomisk støtte med det formål at udvikle det byggede miljø i Danmark for vores egen og kommende generationers skyld.
Realdania har i år offentliggjort resultatet af en undersøgelse, hvor mere end 122.000 danskere i hele landet er blevet stillet spørgsmål om deres liv. Resultatet er offentliggjort i bogen Vores Livskvalitet. I et kapitel benævnt Lokalområde, lokalområde, lokalområde fastslås det, at lokalområdet spiller en afgørende rolle for vores livskvalitet således:
"Et lokalområde defineres ofte som en mindre by, en landsby eller andet afgrænset byområde, hvis indbyggere udgør et fællesskab med en vis social struktur. Dermed kan dele af store byer også udgøre et lokalområde – som en selvstændig ø med egen identitet og fællesskabsfølelse. Et godt lokalområde tilbyder tryghed og infrastruktur, men det gør det ikke til et stærkt lokalområde. Et stærkt lokalområde er mere end produktet af dets veje, boliger og offentlige institutioner. Det der gør et lokalområde stærkt er områdets indbyggere – mennesker der har tillid til hinanden og hjælper hinanden."
Offentlige mødesteder, som i det øvrige Danmark ofte benævnes et ”forsamlingshus” med lige adgang for alle, og har afgørende betydning for menneskers fremmøde til mangeartede begivenheder, familiefester og kulturelle events i trygge omgivelser.
Et folkebibliotek er uanset dets størrelse ikke blot et sted i et lokalområde, hvor der lånes eller afleveres lånte bøger etc. Det får en anden særlig betydende rolle som mødested, fordybelse og samtalerum. Der er her lige adgang til viden og mulige fællesskaber.
Folkebibliotek Islands Brygge
Nærområdet omkring Folkebibliotek Islands Brygge kan som eksempel beskrives i min bymæssige og trafikale analyse, hvor biblioteket netop placerer sig i hjertet af det mest centrale område i bydelen. Her løber flere af Bryggens bylivsgader sammen. Det er netop her et mangfoldigt liv for bryggeboere og mange besøgende i området fra det øvrige København og gæster i vores hovedstad kan iagttages.
Det centrale bylivsområdes beliggenhed og indhold
Biblioteket har til huse i den kommunale ejendom Njalsgården, som oprindeligt var hovedsæde og lager for de danske brugsforeninger og selvfølgelig også med et udsalgssted for brugsens daglig- og udvalgsvarer. I gårdene bag Njalsgården, og med markering af Amagerbanens oprindelige jernbanespor ligger FDB’s 3 oprindelige, store pakhuse. Dette unikke bymiljø kan oplagt udpeges som kulturarv af national betydning. I dag rummer pakhusene et mylder af kreative og innovative virksomheder.
Njalsgården har to indgange fra Njalsgade. Nummer 13 er indgangen til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, TMF. Borgere fra hele København besøger TMFs kundecenter for hjælp i for eksempel byggesager, tegninger og information om godkendt byggeri i København. Der er i øvrigt en stor mødevirksomhed i TMFs lokaler i Njalsgården dagen igennem.
Njalsgade nummer 15 er så indgangen til Folkebibliotek Islands Brygge, men det fungerer også som gennemgang ud til det beskrevne pakhusmiljø bag Njalsgården. I denne ”mellemgang” er biblioteket indrettet med adgangsforhold, som tilgodeser besøgende mennesker med specielle behov eller handicap.
Islands Brygges gader omkring Njalsgården
Njalsgade, Isafjordsgade, Thorshavnsgade og selve gaden Islands Brygge langs havnen rummer i det nære område og i kort gangafstand omkring biblioteket omkring 30 butikker og
caféer i gade- og kælderplan med et alsidigt udbud af alskens varer og tilbud, som kan friste de forbipasserende og give anledning til ”slentretempo” og ophold.
Alle borgere på Islands Brygge,- både bosatte fra det ”gamle” og det ”nye” Bryggen gør brug af Apoteket på hjørnet ved Thorshavnsgade. Kulturhuset på Islands Brygge, KIB, og selve Havneparken ligger mindre end 10 minutters gang fra Njalsgården.
Det er tilsyneladende ikke kortlagt og reflekteret hvilke mulige konsekvenser det beskrevne byliv har, såfremt Bryggens borgere mister deres bibliotek. Påvirkningen kan gælde for eksempel butikker, caféer og øvrige erhverv, når borgerne ikke længere tilbagevendende gør brug af dette lokalområde i trygge og kendte omgivelser.
Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard er forperson for udvalget for Kultur og Fritid. Borgmesteren har tidligere markeret følgende som mærkesag for sin politiske virksomhed i Københavns Kommune:
"Butiksdøden i Indre by skal vendes, og små selvstændige erhvervsdrivende skal sikres og vedblive at være en vigtig del af erhvervslivet."
Sådan en mærkesag må vel fortsat være gældende for denne borgmester,- også udenfor middelalderbyens volde og her specielt byens lokalområder på lorteøen Amager. Her gælder det tilsvarende biblioteket på Rodosvej tæt på Amagerbrogades byliv, som åbenbart også trues af lukning.
Trafikal tilgængelighed
Lige udenfor Njalsgården,- få skridt fra Folkebibliotek Islands Brygge,- er der busstoppested der p. t. benyttes af buslinjer 68 og 33. Begge linjer forbinder med kollektiv bustrafik frem og tilbage Islands Brygges centrale bylivsområde omkring Njalsgården med hurtig adgang til København på den anden side af Langebro. Det vil sige Hovedbanegården og videre gennem byen mod Gladsaxe.
Linje 33 har stoppesteder gennem Amager fra Dragør med ”endestop” på Rådhuspladsen og Indre By ved H. C. Andersens Boulevard.
Linje 68 krydser hele vejen ned gennem Islands Brygge og via Artillerivej/Vejlands Allé mod Bella Center Metrostation. Samlet set er busstoppestedet ved Njalsgården et centralt sted for kollektiv busbetjening.
Gaderne Njalsgade, Thorshavnsgade og Islands Brygge har separate cykelstier i begge retninger.
Det er tilsyneladende alene nærheden til S-tog og Metrostationer, der tæller i forvaltningens prioritering af, hvor ”effektivisering” skal have konsekvenser i form af lukninger af kulturhuse og biblioteker. Det er som beskrevet indtil videre tilfældet Folkebibliotek Islands Brygge, når nærhed til kollektiv busbetjening ikke medregnes.
Trafikministeriet har for nylig udsendt en publikation til alle landets 98 kommuner, der omhandler 10 principper til mere og bedre dialog i samtænkning af kollektiv trafik og byplanlægning. Et af principperne er ”Koncentrér bylivsskabende funktioner ved stoppesteder”, beskrives således:
"For at skabe mødesteder og liv i byen bør der være fokus på at placere offentlige funktioner som kulturhus, bibliotek eller legeplads ved stoppesteder eller knudepunkter. Det øgede flow af mennesker ved stoppestedet eller knudepunktet kan også skabe grundlag for kommerciel aktivitet og bidrage til et levende bymiljø."
JAMEN! Det er jo netop det faktiske resultat af den hidtidige kommunale planlægning i området omkring Njalsgården og biblioteket på Islands Brygge, som i modsætning hertil foreslås nedlagt.
Men det åbenbart nødvendigt at sende sådanne kendsgerninger ind i tunnelen til politikerne på Københavns Rådhus.
Der har i debatindlæg i Bryggebladet som argument for en lukning blandt andet været valgt at navngive Folkebiblioteket på Islands Brygge som et ”Voksenbibliotek”. Biblioteket er, uanset dets beskedne størrelse, et folkebibliotek med vigtige opgaver for alle sine borgere uanset alder, køn og social status. Desuden kan hverken et ”voksenbibliotek” eller et ”skolebibliotek” uden videre leve op til bestemmelserne i dansk lovgivning om folkebiblioteker og slet ikke med den centrale beliggenhed som Bryggens bibliotek har nu. Uanset er det faktuelt forkert med betegnelsen ”voksenbibliotek”.
En opfordring til politikere på Københavns Rådhus er herefter:
"Kom ud af tunnelen. Kom ud i lyset og fortæl os om jeres holdning til forestående, mulige nedlukninger af biblioteker og kulturhuse i København. For det ligner mest af alt en 'ommer'.
Vi må vide det, også af hensyn til et forestående kommunevalg. Allerhelst hvorvidt I blot vil genoverveje ”effektiviserende” oplæg til lukninger andre steder i byen.
Mange bryggeborgere bidrager gerne fremadrettet til forbedrede vilkår med forslag og idéer til et fortsat folkebibliotek i Njalsgade 15 på Islands Brygge."
(Denne artikel har været en del af grundlaget for Amager Vest Lokaludvalgs Høringssvar. Men artiklens synspunkter er i øvrigt på forfatterens eget ansvar)
