Lokale unge skabte egne projekter og lærte om bydelspuljen
Fra projektledelsesforløbet i 2025 i Maskinhallen.
Fotograf
Amalie Østergaard
25 unge i alderen 18-28 år deltog, og var super glade for både fællesskabet og de muligheder, der opstod undervejs.
Under forløbet lærte unge deltagere fra Amager at skabe deres egne projekter fra bunden, søge penge til dem i bydelspuljen samt at lave markedsføring for dem.
Deltagerne blev også bekendte med lokaludvalgets arbejde og de lokale muligheder og aktiviteter, der ellers er i vores bydel.
Projektet har ført til en række spændende nye initiativer, som de unge selv står bag.
Glæd jer bl.a. til:
- Minifestival på Musiktorvet
- WILDWASH - Sobercurious-talk i lokalt vaskeri
- Mindfuldness og yoga på Bryggen
- Emotional Authority Labs - workshop i musikproduktion
- FantasiVerden - byg din bydel af pap
- GlueStickGang - kreativt værksted
- Konsolcafé - spilkonsol-konkurrence på biblioteket
Hold øje her på siden for konkrete datoer på projekterne!
Vi håber, at projektet kan inspirere endnu flere unge til at skabe deres egne initiativer, søge bydelspuljen og være med til at gøre bydelen levende og spændende for unge i fremtiden!