Lokale unge skabte deres egne projekter og søgte bydelspuljen

Lokaludvalget har afholdt et projektledelses-forløb for unge 18-25-årige, som lærte at skabe deres egne projekter fra bunden, søge bydelspuljen og kommunikere projekterne ud.
Fotograf
Amalie Østergaard

TAK FOR ET FANTASTISK PROJEKT!

Vi har nu afholdt vores projektledelsesforløb for unge i samarbejde med Akademiet for Fællesskabende unge, og det var en stor succes! De 18-25-årige deltagere var super glade for både fællesskabet og de muligheder, der opstod undervejs. Under forløbet lærte en håndfuld lokale unge at skabe deres egne projekter, søge penge til dem i bydelspuljen samt at lave markedsføring på dem. Deltagerne blev også bekendte med lokaludvalgets arbejde og de lokale muligheder og aktiviteter, der ellers er i vores bydel.

Projektet har ført til en række spændende nye initiativer, som de unge selv står bag.

Glæd jer bl.a. til:

  • Formiddagshygge med DJ og BMO på Islands Brygge
  • Mindfulness og yoga på Amager Fælled
  • Byg din egen plantekasse af genbrugsmaterialer
  • Plantning af blomster på Amager – på løbehjul, rulleskøjter, i kørestol m.m.

Vi melder ud, så snart der er konkrete datoer på de unges projekter – hold øje her på vores hjemmeside!

Vi håber, at projektet kan inspirere endnu flere unge til at skabe deres egne initiativer, søge bydelspuljen og være med til at gøre bydelen levende og spændende for unge i fremtiden! 🙌💚

Fotograf
Amalie Østergaard
Fotograf
Amalie Østergaard