Kom til Grundlovsfest ved DR Byen

Kom med til en festlig dag, hvor der vil være aktiviteter for både børn og voksne. Du kan opleve inspirerende taler og tankevækkende debatter om demokrati og medborgerskab, samt workshops, fællessang og meget mere!
Grundlovsfest ved DR Byen onsdag d. 5. juni kl. 9-19.

Kom med til Grundlovsfest

Kom med til den store festdag i demokratiets tegn, når Amager Vest Lokaludvalg, Danmarks Radio og Folketinget byder på  inspirerende taler og tankevækkende debatter om demokrati og medborgerskab, samt workshops, fællessang og meget mere!

Find alle lokaludvalgets aktiviteter i vores kalender.

Grundlovsfesten foregår på festivalpladsen på udearealerne ved DR Byen - du kan ikke undgå at finde os.

Amager Vest Lokaludvalg byder bl.a. inden for i vores telt til kreativ workshop om naboskab og aktiviteter under metroen, hvor vi har brug for alle jeres gode input. Alle er velkomne!

Vores workshops er opdelt i to:

Kl. 13. Workshop om naboskab i Amager Vest. 

Kl. 14. Workshop om hvad der skal ske med al den dejlige plads under metroen.

Følg med på Facebook.

Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding, men giv os gerne besked på info@avlu.dk, om du kommer forbi, så vi kan sørge for nok forplejning :-)
- Og så skal du blot møde op på festivalpladsen ved DR Byen onsdag den 5. juni.

Øvrige aktiviteter

Foruden vores egne workshops har vi med vores puljemidler støttet en række aktører, der vil stå for en række sjove aktiviteter for alle i løbet af dagen:

Parti-fodboldturnering

Amager Vest Lokaludvalg inviterer til fodboldturnering mellem partierne! En festlig turnering i demokratiets ånd fyldt med spænding, samarbejde og selvfølgelig boldglæde! Det hele kulminerer i en finale med professionel kommentering og kåring direkte på P4. 

Tid og sted:

Turneringen begynder kl. 14, og finalen spilles kl. 16.

På multibanen bag ved DR Koncerthuset.

Kæpheste workshop og stævne

Hvad siger din kæphest om dig? - Byg din helt egen kæphest og spring over det laveste gærde, når Kulturpiloterne åbner en rigtig sjov workshop for børn og unge på pladsen. 
Med os har vi kunstner og kæphesteekspert Debbie Kat, der har bygget hundredvis af skøre og festlige kæpheste. Når din kæphest er i topform, kan du prøveride den sammen med Maja på Vallensbæk Rideskoles springbane og efterfølgende præmiere den. 

Tid og sted:

Kulturpiloterne afholder workshop og stævne 2 gange i løbet af dagen:

kl. 09.30-11.30
kl. 12.30-14.30

I det store telt ved DR Koncerthuset.

Følg med på Facebook.

 

3-2-1 Stem – Demokratisk Børneteater

En sjov interaktiv teaterforestilling, der i øjenhøjde med børn og unge tage demokratiet under kærlig behandling. Publikum bliver inviteret ind i det politiske spil, faktisk helt ind på scenen, hvor de bliver en del af selve forestillingen. Gennem leg, bræt- og rollespil bliver demokratiet udforsket, deltagerne danner deres egne partier med mærkesager og en økonomisk plan, og skal kæmpe om at nå helt ind i magtens centrum: Folktetinget. De skal dyste i discipliner såsom 'hæng i lygtepæl' og 'fisk stemmer', mens komplekse begreber såsom finansieringsplan og magtbalance bliver sat under lup. Performerne Lukas Racky, Sarah Eckhardt-Læssøe og Ruth Lerche, som henholdsvis Folketingets formand, kommunen og spindoktor styrer slagets gang.

Tid og sted:

Der spilles 2 forestillinger i løbet af dagen:

kl. 11.30
kl. 14.30

I det store telt ved DR Koncerthuset.

Følg med på Facebook.

 

Bål og sanketure til fælleden

Københavns Naturskole inviterer til guidede ture til Amager Fælled med naturformidler Lasse Lund Kyllesbech. Fra trækfærgen ved DR Koncerthuset går vi ind på Amager Fælled. Alle kan låne kikkert til at se de dyr og fugle, vi møder undervejs. Hvis vi finder spiselige urter, smager vi på dem og snakker om sankeprincipper og bæredygtighed, og der vil være reflekterende snakke om naturens tilstand, fremtidige planer og formål med naturplejen for Amager Fælled.

Det, vi sanker på turen, får vi mulighed for at bage ind i brød sammen med Det Danske Spejderkorps på en bålpande ved trækfærgen. Der er også mulighed for at lave popcorn i net over bål og kaste med redningsreb.

Tid og sted:

Første sanketur starter kl. 10 ved trækfærgen over for DR Koncerthuset. 

Følg med på Facebook.

 

Udover vores workshop kan du bl.a. glæde dig til at: 
• Synge med Børste
• Lave din egen kæphest og ride galop på Grundlovsbanen
• Se børneteatret 3-2-1 STEM!
• Komme på sanketur og lave mad over bål
• Folketingets kæmpe Grundlovskagebord
• Opleve kåringen af ’Årets Nye Stemme - Danske Talers Talentpris’ i
samarbejde med P3
• Synge med P2 når ’Sangbogen med Muff og Hammer’ inviterer til fællessang
Og meget mere.
 

Tid og sted

Alle er velkomne og alle aktiviteter er gratis. 
Grundlovsfesten afholdes på udearealerne ved DR Byen.
Pladsen er åben onsdag d. 5. juni fra kl. 9-19.


Grundlovsfesten ved DR Byen er arrangeret af DR og Folketinget
i samarbejde med Amager Vest Lokaludvalg.