Kom og hør mere om Solvangkvarteret
NYT KVARTER I URBANPLANEN
Solvangkvarteret er navnet på et nyt byområde, der skal opføres i Urbanplanen på grunden for det gamle Solvang Center.
Teknik- og Miljøforvaltningen har i samarbejde i boligforeningen 3B lavet en udviklingsplan, der forsøger at skabe flere attraktioner i området, integrere området bedre i den omkringliggende by og skabe en mere blandet beboersammensætning.
Nyt lokalplanforslag
Det nye lokalplanforslag for Solvangkvarteret danner rammen omkring grundens fremtidige udvikling og vil ud over at sikre blandede boligformer i området – med almene familieboliger efter almen bolig + konceptet og ungdomsboliger – også muliggøre opførelsen af et nyt kvarterhus til beboer- og bydelsaktiviteter, en helhedsrenovering af Solvang Bibliotek og yderligere åbning af Dyvekeskolen samt en række byrum og mødesteder.
Lokaludvalget og Partnerskabet i Urbanplanen inviterer til åbent hus, hvor du kan møde Teknik- og Miljøforvaltningen, arkitekter og bygherre og få svar på dine spørgsmål.