Islands Brygge Bibliotek består

TAK til alle jer der kom forbi vores borgermøde vedr. forslag om lukning af Islands Brygge Bibliotek og bidrog til dialogen! Få dage efter blev det besluttet af Kultur- og Fritidsudvalget, at biblioteket ikke længere er en del af spareplanerne Det er sådanne sager, der gør det værdifuldt at være en del af lokaludvalget, når vi kan løfte vigtige dagsordener sammen med JER borgere!
Høringsprocessen vedr. prioriteringer på biblioteks- og kulturhusområdet er netop afsluttet, men Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg har allerede nu valgt ikke at gå videre med forslag om lukning af to københavnske biblioteker på Amager samt to kulturhuse i byen, herunder Biblioteket på Islands Brygge. Det sker for at skabe tryghed om stederne.
Det blev politikerne enige om på et møde den 29. april, kort efter vi afholdt vores borgermøde om forslaget.
Du kan læse det samlede høringsmateriale om forslaget i bunden af siden.
Vi har fra starten af kæmpet for at involvere jer borger i forslaget, som bl.a. har resulteret i en digital spørgeundersøgelse og et borgermøde i Kulturhsuet på Islands Brygge med stort fremmøde. Du kan læse et opsummering af undersøgelsen samt referat af borgermødet her i bunden af siden. Derudover kan du også læse det høringssvar, vi har sendt afsted til politikerne og forvaltningen.
Tak til alle, der har været med til at løfte denne vigtige dagsorden sammen med os! Hvis du har lyst til at snuse til vores arbejde eller måske endda blive en del af Amager Vest Lokaludvalg, så læs mere her.
Vi holder forresten valg i starten af 2026, og du kan stille op.