Idrætsforeningerne og Lokaludvalget vil sætte handling bag ordene
Amager Vest Lokaludvalg og en gruppe af idrætsforeninger vil oprette et Idrætsråd for Amager Vest. Idrætsrådet skal fungere som en stærk og samlet platform, hvor idrætsforeninger kan mødes og samarbejde om at forbedre idrætsmulighederne for alle i Amager Vest. Vi forpligter os til at tage ansvar for at fremme jeres interesser og sikre, at alle beslutninger om idræt i Amager Vest træffes med jeres input og behov i fokus.
Vi vil aktivt varetage jeres interesser i forhold til planlægning, udvikling og bevarelse af idrætsfaciliteter samt sikre, at jeres behov bliver hørt og taget alvorligt i beslutningsprocesserne.
Med over 70 idrætsforeninger i Amager Vest og en voksende befolkning på nu 88.380, er det afgørende, at vi handler NU for at sikre, at vores idrætsfaciliteter og -muligheder kan imødekomme behovene for alle idrætsforeninger i Amager Vest.
Jeres deltagelse er afgørende for, at vi sammen kan skabe de bedste vilkår for idræt i vores bydel. Vi har brug for jeres stemme og jeres erfaringer, så mød op og vær med til at forme fremtiden for idrætten i Amager Vest.
Så meld din idrætsforening til det stiftende møde for Amager Vest Idrætsråd:
Mandag d. 23. september kl. 17.00-19.00, Foreningshuset Sundholmsvej 8, 2300 København S
Tilmelding på info@avlu.dk eller tlf. 21 51 39 35. Frist for tilmelding er onsdag 18. september.