Hej Amager!

Under temaet Plads til mangfoldighed går Lokaludvalget i år i gang med at formulere en bydelsplan for fremtidens Amager Vest.

Bydelsplanen skal beskrive borgernes visioner for bydelens udvikling ved at svare på spørgsmål som Hvordan kan vi i fællesskab udvikle bydelens muligheder, så det bliver endnu sjovere at bo i Amager Vest?

Bydelsplanen bliver afleveret til Københavns Borgerrepræsentation til næste år og kommer også til at indeholde et idékatalog med forslag til projekter, der kan sættes i værk i Amager Vest.



Hvem kan være med?

Alle kan være med til at forme Amager Vests bydelsplan.

Har du lyst til at lave en aktivitet, hvor alle i Amager Vest kan komme med inputs til fremtidens Amager og bydelsplanen – eller har du bare en ide, som er for god til ikke at blive delt med andre – så er Lokaludvalgets bydelsplan det rigtige sted at gå hen.

Meld dig til arbejdsgrupperne der frem til februar 2010 skal komme med bud på, hvad der er særlig vigtigt for bydelen.

Du kan også søge om støtte fra Lokaludvalgets bydelsplans pulje til dit helt eget bydelsplans projekt.

Hold øje med hjemmesiden, hvor de forskellige temagrupper skriver om kommende projekter og du kan  deltage i debatten om fremtidens Amager Vest