Gode takter i helhedsplan for Ny Amagerbrogade

Lokaludvalget behandlede den 28. maj forslaget til helhedsplanen for Ny Amagerbrogade på et ekstraordinært lokaludvalgsmøde.

Lokaludvalgets kommentarer er nu sendt til Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor de vil indgå i den videre politiske proces. Du kan læse kommentarerne her.

Nu skal forslaget til helhedsplanen behandles på Københavns Rådhus henover sommeren. Siger både Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen ja til planen, starter næste fase, som er et dispositionsforslag, hvor den nærmere optegning og detaljering af projektet sker.

Forslaget til helhedsplanen er lavet henover foråret 2013 af Center for Trafik i tæt samarbejde med Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg, det lokale handelsliv, Miljøpunkt Amager og borgerne i bydelen.