Flere end 100 deltog til borgermøde om ny lokalplan for Ørestad Syd

Vi kom vidt omkring til vores borgermøde om nyt tillæg til lokalplanen for Ørestad Syd, og tak for det flotte fremmøde. Flere end 100 engagerede borgere kom med input til fremtiden for Ørestad Syds byudvikling.
Billede
Borgermøde om ny lokalplan Ørestad Syd 1. februar 2023.
Borgermøde om ny lokalplan Ørestad Syd 1. februar 2023.
Fotograf
Kenneth Dollerup

Københavns Kommune, Amager Vest Lokaludvalg og By og Havn inviterede alle interesserede til dialog om, hvordan vi kan styrke by- og handelslivet i Ørestad Syd med et nyt planforslag, og hvilke muligheder der i øvrigt er.

Her deltog flere end 100 interesserede borgere, hvor vi fik indsamlet en masse gode input til det kommende lokalplanstillæg, der skal sikre mere by- og handelsliv i Ørestad Syd.

Spørgsmålet om, hvilke områder lokalplanen rent faktisk vil få indflydelse på, gik igen. Og her var den vigtige pointe, at den kommer til at få indflydelse på hele området, men at der jo allerede er bygget meget. De nye byggerier vil være omfattet af kravet om publikumsorienterede serviceerhverv i stueetagen, men hvis de nuværende byggerier skal påvirkes, skal de først skifte funktion. Det eksempelvis ske ved, at der kommer nye lejere, eller at de nye lejere vælger at ændre deres funktion til noget andet.

Interesse fra rådhuset

Der var også flere politikere til stede ved borgermødet: Line Barfod (EL), Astrid Aller (SF), Morten Melchiors (K), Louise Theilade Thomsen (V) og Yildiz Akdogan (S). 



Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod lagde blandt andet op til, om de kommende og nuværende erhverv kunne arbejde for at etablere fællesarealer for bagvedliggende faciliteter såsom toiletter, køkken m.m. for at nedbringe huslejen for den enkelte lejer. Huslejen i Ørestad er nemlig også en udfordring for de selvstændige i bydelen og blev også bragt op af flere borgere på mødet.

Der blev også efterspurgt en ny detailhandelstrategi og mere butiksliv på den sydlige side af Asger Jorns Allé, der allerede er færdigbygget. Borgerne efterspurgte derudover også flere små bycentre til fællesaktiviteter, flere træer på Asger Jorns Allé, bedre trafiksikkerhed, samt at grundejerne sætter gang en inddragelsesproces lokalt for at udforme de nye byrum.

Efter oplæggene fra kommunen, By & Havn og BRIQ gik deltagerne ud i tre forskellige workshops; en om by- og handelsliv, en om byrum og bynatur og en om netværksdannelse. Her fik vi en masse gode tanker og ønsker skrevet ned, som vi kan bruge i det videre arbejde.



Du kan læse hele referatet fra borgermødet i bunden af siden. Her finder du også slides fra præsentationerne fra forvaltningen og BRIQ, som har lavet en detailhandelanalyse af mulighederne for byliv i Ørestad Syd. Den kan du også finde i bunden af siden.

Amager Vest Lokaludvalg, Teknik- og Miljøforvaltningen og By & Havn vil tage alle input med i vores videre arbejde med det nye lokalplanstillæg, som forventes at komme i offentlig høring senere i år. Følg med her på vores hjemmeside og sociale medier.

Billede
Borgermøde om ny lokalplan Ørestad Syd 1. februar 2023.
Borgermøde om ny lokalplan Ørestad Syd 1. februar 2023.
Fotograf
Kenneth Dollerup
Billede
Workshop til borgermøde om ny lokalplan Ørestad Syd 1. februar 2023.
Workshop til borgermøde om ny lokalplan Ørestad Syd 1. februar 2023.
Fotograf
Kenneth Dollerup
Billede
Workshop til borgermøde om ny lokalplan Ørestad Syd 1. februar 2023.
Workshop til borgermøde om ny lokalplan Ørestad Syd 1. februar 2023.
Fotograf
Kenneth Dollerup