Et grønnere bryggen
Den nye parkeringskælder i Leifsgade er åbnet. Med bilerne under jorden bliver der plads til mere grønt og mere byliv. Det vil vi gerne udnytte. Hen over sommeren har vi haft et midlertidigt grønt byrum til at stå på Isafjordsgade, for at se hvad der sker, når man nedlægger parkeringspladser og giver plads til mere grønt i gadebilledet.
Byrummet bliver snart taget væk igen, og vi er nu klar til at præsentere vores forslag til en ny byrumsplan på Islands Brygge.
Hvad synes du om projektet?
Vi har foretaget en rundspørge blandt beboere, butikker og besøgende på Bryggen for at høre, hvad deres holdning til projektet er. Vi er glade for at kunne sige, at langt de fleste støtter vores ønske om at gøre Bryggen grønnere – også selv om det betyder, at lidt flere biler må gøre brug af p-kælderen.