Den truede Nabohave vinder Forskønnelsesprisen igen
Mange har små lejligheder, og den grønne og blomsterrige have er derfor et fristed, som fortjener at vinde Amager Vest Lokaludvalgs Forskønnelsespris 2017.
Nabohaven startede med midlertidigt placering i 2011 i samarbejde med Københavns Kommunes projekter Amagerbro Helhedsplan og Sundholmkvarteret Områdeløft. Siden har grundejer VIBO’s afdeling 140 givet haven en permanent placering på deres grund, så haven kan være et fristed for afdelingens beboere og andre borgere. Nu trues Nabohaven dog af nedlukning, fordi ejendomsselskabet Merc A/S har fundet et gammelt dokument, som gør, at kommunen kan tilbagekøbe grunden for 0 kr. og tjene penge på at sælge den videre til Merc A/S. Amager Vest Lokaludvalg giver sin støtte til Nabohaven, fordi frivillige borgere gør et stort arbejde for at skabe fællesskab og grønne rum til netværk for borgere på Amager. Derfor har Amager Vest Lokaludvalg sendt endnu et brev til overborgmesteren for at få støtte til at kommunen ikke skal medvirke til at Nabohaven lukker.
Der var i alt én indstilling til Forskønnelsesprisen 2017, og prisen bliver derfor nedlagt fremover.
Du kan læse indstillingen fra Amagerbro Helhedsplan her, og se hvem der vandt sidste års Forskønnelsespris her.
Amager Bladet har i dag en artikel om den prisvindende Nabohave, som er lukningstruet, som du kan læse her.
Desuden kan du læse brevet til overborgmester Frank Jensen her.