Debat: Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Campingarealet og Lynetteholmen, Refshaleøen og Nordhavn. Københavns Kommune præsenterer visioner og laver strategier for byens udvikling, men hvad er behovet for boliger – og er det overhovedet mest hensigtsmæssige at bygge indenfor bygrænsen?

For at få svar på nogle af disse spørgsmål og blive lidt klogere byudvikling havde Amager Vest Lokaludvalg inviteret til debatmøde om befolkningsprognoser og byplanlægning i København. Omkring 50 københavnere fra både Valby, Østerbro og lokale ’amarkanere’ var mødt op for at høre, hvordan eksperter og politikere fra Københavns Kommune ser fremtidens København.

Flere eller færre københavnere?

Debatten om, hvor mange nye københavnere, der får København til at vokse, var livlig. Københavns Kommune forventer en vækst i befolkningstallet på omkring 100.000 i de kommende 12 år.

Morten Eske Jensen, statistikker i kommunens tværgående analyseenhed, bruger tal fra Danmarks statistik til at beregne befolkningsudviklingen og behovet for boliger i Københavns Kommune. Tallene er baseret på de foregående års udvikling i befolkningen;

”Beregningerne tager højde for både tilflytning og fraflytning, fertilitetskvotienter og dødshyppigheder. I forvaltningen laver vi også boligprognoser på distriktsniveau for at få fordelt befolkningen rundt i byen og se på behovet for skoler, børnehaver osv. ift. den forventede udbygning.”

Selvom tallene umiddelbart taler sit eget tydelige sprog, bliver prognoserne e dog problematiseret af Knud Erik Hansen, tidligere forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut. Ifølge Knud Erik Hansen glemmer vi at indtænke de mange ubekendte, der er, når man arbejder med mennesker, hvilket kan få konsekvenser for fremtidens København;

”For eksempel glemmer vi ofte at præcisere, at størstedelen af de 1000 nye københavnere om måneden er nyfødte. Lige nu kræver byudviklingen altså ikke flere étværelses studieboliger, men derimod institutionspladser”, argumenterede Knud Erik Hansen.

Hvem bygger vi for?

Spørgsmålet om, hvem vi bygger boliger til blev rejst på mødet. Som Knud Erik Hansen påpegede vil de unge jo gerne bo i lejligheder, mens familier typisk vil have hus med have. Kan vi forvente at familierne bliver i byen eller begynder at flytte til forstæderne?

Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter, har gennem flere år hjulpet Danmarks 42 kommuner med at lave præcise beregninger på befolkningssammensætning, flyttemønstre og vækst. Curt Liliegreen bakkede op om Kommunes beregninger i befolkningstilvækst, men de detaljerede beregninger viser, at København er ’singlernes by’, hvilket stiller nogle krav til boligsammensætningen, der umiddelbart ikke bliver mødt lige nu.

Danny Malkowski fra Liberal argumenterede videre for, at Københavns Kommune bygger til de forkerte;

”Der er måske ikke mange, der ved det, men kravet til nybyggeri er, at 75% af boligmassen skal være på 95 kvadratmeter. For alle, der ikke har familier, er det alt for stort og alt for dyrt. I stedet skal vi bygge til efterspørgslen”: altså små boliger, der imødekommer de mange singler i København, såvel som den voksende gruppe af ældre i byen.

Hvordan byggeriet tager form var også til debat; Helle Bonnesen fra Konservative ser et fremtidsperspektiv i at bygge ’smart’, hvis der skal være plads til alle: små boliger tilknyttet større fællesarealer. Cheanne Nielsen fra Dansk Folkeparti mener derimod, der skal være mindre fokus på fællesarealer og mere plads til privatliv.

By-fortætning vs. By-udvidelse

”Der er kvalitet i lys, luft og grønne områder og måske skal vi til at kigge uden for bygrænserne”.

Ellen Højgaard Jensen, direktør i Byplanlaboratoriet, kritiserede Københavns Kommune for at lukke sig om sig selv . Selvom Byplanlæggere længe har argumenteret for, at fortætning er godt, fordi det skaber byliv, tryghed og bæredygtig offentlig transport, kan vi måske også fortætte for meget;

”Folk finder jo andre steder at bo, hvis der ikke er plads i København. Og da der investeres i infrastruktur udenfor København med letbaner og Ring3  bliver transport ikke et problem. Samtidig ønsker mange af omegnskommunerne også den vækst som København har oplevet”, pointerede Ellen Højgaard og opfordrede Københavns Kommune til at samarbejde med resten af regionen i forhold til infrastruktur, boligmasse og byggeri og bruge eksisterende byområder.

Opfordringen blev blandet modtaget. Klaus Mygind fra Socialistisk Folkeparti bakkede op om for et stærkere samarbejde med omegnskommunerne, mens Jens-Kristen Lütken fra Venstre frygtede endnu mere bureaukrati, hvis et decideret samarbejdsforum i regionen blev en realitet.

Mette Annelie Rasmussen fra Radikale Venstre understregede, at Københavns Kommune har inviteret til et samarbejde med de omkringliggende kommuner om blandt andet pendlerparkering, men at der ikke umiddelbart har været en større samarbejdsvilje, mens Børne- og Ungeborgmester Jesper Christensen understregede, at der i Kommuneplanstrategien allerede er et afsnit om ’Greater Copenhagen’, om København som metropol, der inddrager resten af Sjælland og Skåne.