Amager Vest får moderniseringer og mere plads
Før sommer gav Amager Vest Lokaludvalg et indspil til Budget 2020, den årlige aftale for fordelingen af midler i Københavns Kommune. Den 3. oktober indgik Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre aftale om budgettet.
For Amager Vest sikrer aftalen et løft af disse områder i byen:
- Håndtering af Asbest på Sundholm
- Istandsættelse af 2. sal på Sundholm 8
- Modernisering og renovering af Herbergscentret på Sundholm
- Byggeri af 10 gruppers daginstitution op Artillerivej 69H
- Planlægning af ’Den grønne kile’ (adgang mellem Amager Fælled og Ballonhangaren)
- Byggeri af 4-sporet skole, idrætshal og svømmehal på Hannemanns Allé
- Kapacitetsafhjælpende foranstaltninger til fritidstilbuddet på Dyvekeskolen
- Foranalyse af cykel/gangbro fra Teglholmen til Amager Fælled
- Foredret trafiksikkerhed ved Kalvebod Fælled Skole
- Forbedret cykelparkering ved Vestamager Metrostation
- Flere sociale partnerskaber i udsatte byområder
- Tidligt brug af forløb til kriminelle og kriminalitetstruede i ghettoområder
Lokaludvalget har i omtrent et år arbejdet med en forbedret trafiksikkerhed ved Kalvebod fælled skole og glædes over at se arbejdet bære frugt.
Selvom lokaludvalget i de sidste tre år har arbejdet for et Stofindtagelsesrum på Sundholm, kom det heller ikke i år med i budgetaftalen. Lokaludvalget arbejder videre på at få midler til etableringen og driften, sammen med de andre aktører i lokalområdet.