Overdækning af Øresundsmotorvejen
Arbejdsgruppen for overdækning af Øresundsmotorvejen arbejder i samarbejde med forvaltningen, borgere, ingeniører, arkitekter samt relevante interessenter om at få overdækket Øresundsmotorvejen med henblik på at fjerne den sundhedsskadelige støj og partikelforurening fra området og samtidig skabe en langt mere sammenhængende og tilgængelig bydel på tværs af Ørestad, Sundby og Tårnby.
I 2024 og 2025 har Københavns Kommune besluttet, at Teknik- og Miljøforvaltningen sammen med eksterne ingeniører og i tæt dialog med Amager Vest Lokaludvalg (og arbejdsgruppen), skal udvikle en konkret projektering over hvordan en løsning kunne se ud.
Derudover arbejder gruppen løbende på at skabe dialog imellem borgerne omkring motorvejen, forvaltningen, politikere og fagfolk, i håbet om at samle de mange parter i en løsning.
Kontakt
Amager Vest Lokaludvalg
Sundholmsvej 8
Kontaktperson
Kenneth S. Dollerup