Alternative puljer og midler

Flere organisationer tilbyder hjælp til at udvikle din idé eller skrive den gode ansøgning.

Andre puljer

Passer dit projekt ikke lige ind i vores retningslinjer for Bydelspuljen? Københavns Kommune har mange puljer til forskellige projekter og aktiviteter, for eksempel støtte til frivilligt socialt arbejde, ældreklubber, billed- og scenekunst og meget mere.

Der findes også en række private tilbud og vi prøver at holde listen herunder opdateret med relevante puljer og frister. Er der en pulje du tænker er relevant her, så skriv til os på info@avlu.dk.

 

Københavns Kommune

Søg penge hos Københavns Kommune

Her kan I finde en liste of forskellige støtteordninger i kommunen. Her finder du de fleste tilbud om støtte indenfor jeres aktiviteter. Bl.a. sport, kultur eller eksempelvis begrønning.

Du kan bl.a. søge: Pulje til civilsamfundets udvikling af fællesskaber og aktiviteter for sårbare ældre

Åben for ansøgning 1. - 30. september 2025. Læs mere her.

 

Forenings- og aftenskolepakken

Forenings- og aftenskolepakken | Københavns Kommune

Her kan folkeoplysende foreninger søge støtte til offentligt tilgængelige faciliteter som eksempelvis etableringen af et depot til opbevaring af redskaber, basket net eller musikanlæg. 

 

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Dansk Ungdoms Fællesråd støtter initiativer for børn og unge. Fortrinsvis til deres egne medlemsforeninger, men også til eksterne initiativer:

Nordisk klima- og biodiversitetspulje - Dansk Ungdoms Fællesråd
Puljen støtter unge i Norden, der vil gøre en forskel for klimaet og biodiversiteten. Den bidrager til unges arbejde med at forebygge klimaforandringer og beskytte biodiversiteten, samtidig med at give flere unge mulighed for at tage lederskab og engagere sig. På samme tid skabes og styrkes bånd mellem unge på tværs af Norden gennem fælles engagement og partnerskaber.

Søg DUFs initiativstøtte - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUFs Initiativstøtte støtter initiativer og udviklingsarbejde i Danmark for og med børn og unge - i og uden for foreningslivet. Du kan godt søge Initiativstøtte, selvom du ikke er medlem af DUF.

Nordea Fondens:

Børn og unge godt på vej
Projekter, som fremmer børn og unges muligheder for at folde sig ud og vokse ind i livet sammen med andre. Målgruppen er 0- til 18-årige.

Ud i det fri
Projekter, som øger mulighederne for at komme ud i det fri, etablere mere natur og motiverer flere til et aktivt natur- og friluftsliv.

Lyst til at deltage
Projekter, som motiverer flere til at tage del i og ansvar for fællesskabet, foreningslivet og demokratiet. 

Liv i det lokale
Aktiviteter, der styrker fællesskaber i lokalområdet. Det er typisk ildsjælsdrevne lokale projekter, som understøtter aktive fællesskaber, mental sundhed og sammenhængskraft i nærmiljøer. Der kan søges om op til 200.000 kr. 

 

Realdania

Hvad søger du støtte til?

Realdania støtter projekter, der skal øge livskvaliteten ved at bevare og udvikle det liv, der leves i og mellem husene i hele Danmark. Har du en god idé, der kan være med til skabe livskvalitet gennem det byggede miljø?

Få hjælp til dit projekt

Du kan bl.a. få hjælp til at udvikle din ide hos:

Miljøpunkt Amager: Miljø- og naturprojekter

Frivilligcenter Amager: Netværks- og samarbejdsprojekter eller sociale projekter

I sekretariatet har vi også viden om lokale netværk, foreninger, tiltag og aktiviteter i bydelen, samt et tæt samarbejde med det lokale miljøpunkt og kan hjælpe dig med yderligere info og kontakt. Kontakt os på info@avlu.dk eller tirsdag og fredag formiddag på 2146 5623.