Remiseparken

Remiseparken skal blive kendt bredt som en stor, dejlig grøn park, og mange flere skal bruge den dagligt.

Seneste nyt

Vis alle

Seneste nyheder om projektet

Opdateres...

Fællesskab og arrangementer i det grønne

Amager Vest Lokaludvalg drømmer om, at Remiseparken skal blive kendt bredt som en stor dejlig grøn park, og at mange flere bruger den dagligt – både de, som bor i området, og folk udefra. Remiseparken er indenfor de senere år blevet revitaliseret med målet om, at den bliver en attraktiv park for borgerne på Amager og hele København. Lokaludvalget vil arbejde for, at beboerne omkring Remiseparken skal kende hinanden bedre på tværs af etniske skel og have et ejerskabsforhold til parken. Samtidig skal de have et bedre kontaktnet og flere daglige kontakter ud af bydelen. Beboerne skal være stolte af Remiseparken og deres lokale kvarter på en måde, så de har overskud til at tage åbent imod besøgende udefra.

Plantekasser som samlingspunkt

I nærheden af Remiseparkens to legepladser er et lille område med plantekasser, som passes af en gruppe på 25-30 kvinder af anden etnisk herkomst end dansk. Gruppen dyrker primært krydderurter til madlavning og laver ofte mad over åben ild på stedet. Gruppen er udadvendt og arrangerer gerne bespisning til forskellige sammenkomster i parken, herunder rundvisning for besøgende udefra.

Flere plantekasser og mere sammenhold

Lokaludvalget håber, at projektet både vil styrke kvindegruppens initiativ samt medføre, at flere af de lokale inspireres af kvindegruppens havearbejde og aktiviteter og selv få lyst til en plantekasse - og det fællesskab der følger med.  Det vil give mere sammenhold og kontakt beboerne imellem.

Vi håber, at flere brugergrupper vil få øjnene op for plantekassernes muligheder, flere deltagende grupper og eventuelt en urtehave direkte på jorden. At sammenholdet mellem grupperne og forståelsen af demokratiske procedurer bliver så stærkt, at de på egen hånd kan søge penge udefra og indgå aftaler med myndigheder og andre partnere. Der er allerede flere enkeltpersoner og grupper, der har udtrykt et ønske om mulighed for flere plantekasser til etablering af ny brugergruppe, nye områder med plantekasser, mere begrønning og etablering af fællesskabsunderstøttende faciliteter i området omkring plantekasserne.

Tilgængelighed for alle

Tilgængelighed for alle er en vigtig del af drømmen om flere plantekasser og fællesskab. Derfor er lokaludvalget også i dette projekt opmærksom på, at udvidelsen skal planlægges og udføres, så personer med handicap har mulighed for at deltage aktivt.

Biodiversitet og læring

Udover det grønne fællesskab vil lokaludvalget arbejde for, at der er fokus på biodiversitet, samt at projektet indeholder elementer af læring i, hvordan man søger penge udefra og indgår aftaler med myndighederne.

Remiseparken i dag

Remiseparken er en af Københavns største parker på 36.500m2 og er temmelig ukendt. Den ligger indelukket i det almennyttige boligområde Urbanplanen og anvendes primært af de lokale beboere.

Remiseparken er opbygget af landskabstyper: kulturlandskabet, bevægelseslandskabet og naturlandskabet for at blive et sted med plads til fællesskab, fysisk aktivitet og naturoplevelser i et ellers tæt bebygget område. Naturlandskabet skal ikke bare give de besøgende en bedre naturoplevelse og booste biodiversiteten, men er også en del af Københavns Kommunes klimatilpasningsstrategi.

Grønne og åbne fællesskaber på tværs

Med projektet ønsker Amager Vest Lokaludvalg, at Remiseparken bliver kendt bredt som en stor, dejlig grøn park, og at mange bruger den dagligt.

Vi håber at kunne udvide brugergruppen med flere plantekasser, flere deltagende grupper og eventuelt en urtehave direkte på jorden. Sammenholdet mellem grupperne og forståelsen af demokratiske procedurer skal være så stærkt, at de på egen hånd kan søge penge udefra og indgå aftaler med myndigheder og andre partnere.

Beboerne omkring Remiseparken skal kende hinanden bedre på tværs af etniske skel og have et ejerskabsforhold til parken. Samtidig skal de have et bedre kontaktnet og flere daglige kontakter ud af bydelen.

Vi vil samarbejde med følgende aktører:

  • København Kommunes byrumsforvalter
  • De bemandede legepladser Bondegården og Byggelegepladsen i Remiseparken
  • Den boligsociale helhedsplan Amagerplanen
  • Lokale brugergrupper
  • Grupper omkring plantekasserne
  • Daghøjskolen Peder Lykke Centeret

Vil du være med?

Lokaludvalget har en arbejdsgruppe, der udelukkende beskæftiger sig med Remiseparken. Vores møder er åbne for alle, så hvis du har lyst til at få indflydelse, vil vi gerne opfordre dig til at deltage. Kontakt sekretariatet på info@avlu.dk eller tlf. 21 51 39 35, hvis du vil høre mere om, hvordan du deltager.

Vi holder også løbende møder, som er åbne for alle. Læs mere om vores arbejdsgrupper og find vores kalender her.

Arbejdsgruppen arrangerer løbende borgermøder og andre inddragende indsatser, hvor du sammen med andre borgere, forvaltningen og fagfolk kan tilbyde dit perspektiv.

Bilag

Herunder finder du alle relevante dokumenter for projektet.

 

Opdateres...