Tak for et vellykket repræsentantskabsmøde
Lokaludvalget havde torsdag d. 27. oktober inviteret bydelens foreninger på besøg for at drøfte og komme med deres input til vores arbejde med Bydelsplanen, der skal være vores arbejdsvision for de næste år frem mod 2026.
Og sikke et fremmøde! Mere end 40 gæster var mødt op på tværs af 17 foreninger for at give deres opbakning til arbejdet.
På mødet drøftede vi lokaludvalgets arbejdsvisioner og projekter for de næste 3,5 år, som skal nedfældes i Bydelsplanen for Amager Vest. Den skal være færdig til foråret i 2023, og for at den bliver så repræsentativ som muligt, har vi søgt opbakning fra alle relevante foreninger i bydelen.
På mødet drøftede vi blandt andet emnerne trafik, idræt, kultur, fritid, børn, unge, biodiversitet, det sociale område, så vi kom godt omkring. Tak for de mange gode input! Du kan læse et referat af mødet i punktform i bunden af artiklen.
Tak til de fremmødte
Udover lokaludvalgets medlemmer og en række borgere var der mødt et hav af foreninger op:
- Bryggens Roklub
- Københavns Skydebaneforening
- Miljøpunkt Amager
- Solvang Sogn
- Bådforeningen Stiboerne
- Domea Boligforening
- Bestyrelsen Asgers Taghave
- Dansk Handicap Forbund
- Frelsens Hær, Institution Hørhuset
- Domea's afdeling Tingvej 20-28
- Grundejerforeningen Vestervang
- Kultur- og Fritidsforvaltningen Amager Vest
- Ørestad IF
- Ørestad Friskole
- Områdefornyelsen Sundby
- Sundbyernes Grundejerforeningsfællesskab
- Islands Brygge Lokalråd
Endnu engang mange tak til de fremmødte foreninger og gæster. Vi ser frem til arbejdet med Bydelsplanen.
Referat af repræsentantskabsmødet 27. oktober
Se flere billeder fra aftenen her: